Som terapeut og menneske brænder jeg for alt det, der rører sig i os mennesker:
- Hvordan vi formes fra de allertidligste stadier af vores liv, af vores barndom, vores relationer, og vores oplevelser i verden vi lever i (og med)
- Hvordan overbevisninger om, at vi ikke er gode nok som vi er, kan tage bolig i os og lægge sig som et begrænsende bånd om vores liv, lyst og glæde
- Hvordan vi såres i vores relationer, hvordan vi bringer de sår med os ud i livet, og de forviklinger, det kan give
- Og allervigtigst – hvordan vi kan hele os selv og leve bedre i det liv, vi er i lige her og nu
Jeg er optaget af, hvordan hele vores system – sind, krop, nervesystem, energi, væsen og bevidsthed altid er tæt forbundet og arbejder sammen på finurligste vis. Derfor har jeg altid fokus på det hele menneske i min terapi – sind, krop og sjæl.
Lidt fra privaten:
Privat bor jeg på landet med min mand, hund og heste. En barndomsdrøm, som er endelig er gået i opfyldelse. Vejen hertil var ikke lige ud af landevejen. Den bugtede sig, slog sving, gik op af bakke og ned af bakke, og bragte mig vidt omkring i verden. Lige indtil jeg landede blidt og skønt her på landet.
Min interesse for hvad der sker i os mennesker, terapi, selvindsigt, livet og ikke mindst meningen med det hele, har været en trofast følgesvend for mig hele livet – fagligt som personligt. Jeg har mærket på egen krop og sjæl, hvor hårdt og opslidende det er at sidde fast i negative tankemønstre og destruktive overbevisninger. Og jeg har oplevet, hvordan jeg gennem terapi har kunne bryde gamle mønstre og give plads til mere liv og glæde gennem egenkærlig forståelse.
Terapi er ikke en mirakelkur, men mirakler kan ske, når vi begynder at kigge indad for at forstå os selv og vores mønstre. Og det kan gøre underværker at få støtte og hjælp til at undersøge, hvad der egentlig er på spil, når livet strammer eller gør ondt.
Terapi er ikke en mirakelkur, men mirakler kan ske, når vi begynder at kigge indad for at forstå os selv og vores mønstre. Og det kan gøre underværker at få støtte og hjælp til at undersøge, hvad der egentlig er på spil, når livet strammer eller gør ondt.